Den offentlige sektor er under hastig forandring, og der stilles store krav til de offentlige ledere og medarbejdere, som skal realisere de store forventninger. I Accentures markedsenhed for den offentlige sektor er det vores mål at hjælpe ledere og medarbejdere med at adressere de udfordringer, den offentlige sektor står overfor. I vores arbejde trækker vi på Accentures globale og lokale leveranceapparat, der gør at vi kan tilføre både ekspertise og betydelige ressourcer til danske projekter. Vores medarbejdere i Danmark har konkret erfaring med forandringsledelse, it-projekter og analyser i den offentlige sektor. Vi løser opgaver for stat, regioner og kommuner samt offentlige virksomheder. Vores mål er at skabe værdi for den offentlige sektors interessenter gennem forståelse for de forretningsmæssige muligheder, evnen til at kombinere forretning og teknologi samt fokus på at sikre en varig forankring af de projekter, vi gennemfører. Accentures globale leverancecentre er CMMI certificeret på niveau 5 (højeste niveau). Accenture er desuden certificeret partner med de førende teknologileverandører og indenfor programledelse. Se yderligere information om vores alliancepartnere og certificeringer Accenture har en rammeaftale med SKI, der dækker hele den offentlige sektor og afløser udbudskravet ved indkøb af konsulentydelser. Læs mere om hvordan Accenture hjælper staten, regioner, kommuner og private virksomheder med indkøb. Læs mere om hvordan Accenture hjælper staten, regioner og kommuner med indkøb af scanningsydelser og elektronisk dokumenthåndtering Nedenfor finder du en beskrivelse af de hovedområder, som vi beskæftiger os med inden for den offentlige sektor bl.a.:
Fokusområder Strategi og Public Service Value (PSV) Accenture gennemfører analyser af hvordan den offentlige sektor kan skabe mere værdi for sine interessenter og blive mere omkostningseffektiv. Herunder fokuserer vi på den offentlige sektors muligheder for at sætte borgere og virksomheder i centrum, optimere brugen af teknologi og skabe gode arbejdspladser. Forventningen til offentlige ledere og beslutningstagere er, at de skal levere "mere for mindre". En væsentlig udfordring for mange myndigheder er, at de ikke har en valid metode til at vurdere udgangspunktet, eller om de forskellige tiltag gør en forskel. Accenture kan medvirke til at skabe en klar forventning til den offentlige institutions virke og en sammenhæng mellem mål og midler. Med Public Service Value-modellen kan institutioner skabe klarhed over hvorvidt de leverer værdi for borgere og virksomheder samt hvorvidt de er omkostningseffektive. Accenture har anvendt Public Service Value-modellen i forbindelse med opgaver for bl.a. skolevæsenet i London, sundhedssektoren i Tyskland, immigrationsmyndighederne i Finland og Arbejdsministeriet i Spanien. Læs mere om målbar værdiskabelse i den offentlige sektor: Download rapporten Making Labour Markets Work-High Performance in European Labour Agencies Læs brochuren om Public Service Value: Målbar værdiskabelse i den offentlige sektor. [PDF, 212KB] PDF Help Rapporten Managing Current and Future Performance: Striving to Create Public Value [PDF, 2.3MB] fra Accentures Institute of Public Service argumenterer gennem en international benchmarking for at bruge værdiskabende mål som drivkraft for offentlige institutioner til at realisere deres målsætninger. Rapporten konkluderer desuden, at der på tværs af europæiske offentlige institutioner er stor inkonsistens i definitionen af værdiskabelse og måden at koble institutionernes interne mål til den værdi, der ønskes realiseret. Administrative servicefællesskaber Kravene om effektivisering, højere kvalitet og bedre service i mindre administrative funktioner kan være svære at forene. Løsningen kan være at samle en eller flere administrative funktioner i et administrativt fællesskab, som er en separat organisation, hvor de administrative funktioner er kerneopgaven – og derfor har den højeste prioritet. Administrative fællesskaber er typisk ansvarlige for at levere ydelser i overensstemmelse med en serviceaftale, hvor omfang, kvalitet, effektivitet og omkostninger af ydelserne er fastlagt. Medarbejderengagement og forandringsledelse Mange private og offentlige virksomheder oplever, at de ikke får fuldt udbytte af medarbejderundersøgelser. Accenture har udviklet et rammeværk, der fokuserer på medarbejdernes engagement, og som konkret og dokumenterbart tilvejebringer mulighed for værdiskabelse. Rammeværket måler graden af det følelsesmæssige og intellektuelle engagement, som kendetegner virksomhedens eller afdelingens medarbejdere. Det er en kvantitativ og robust fremgangsmåde, som gør organisationen i stand til at knytte målinger af medarbejdernes holdninger til konkret adfærd og målinger af forretningsmæssige nøgletal. Med udgangspunkt i resultaterne kan organisationen identificere de faktorer, der vil have størst virkning i forhold til at forbedre det overordnede engagement. Gevinsten ved at arbejde med engagement er bl.a. højere kundetilfredshed, større produktivitet, lavere sygefravær og positive effekter i forhold til sikkerhed. Mange offentlige organisationer laver løbende ændringer, hvor enheder sammenlægges. For at understøtte denne proces, har Accenture samlet erfaringer fra de forskellige områder, der kommer i spil i fusionsprocesser. Hermed kan organisationen hurtigt få et overblik over faserne i en fusionsproces samt de faktorer, der skal tages højde for. Accenture har erfaring med teknologi, proces og implementering af organisationer. Vores procesmodel for vellykkede fusionsprocesser er inddelt i fire faser; planlægning, konsolideringsprogram, systemoptimering og rationalisering og transformation. Processen tager hånd om både teknologi, medarbejdere og organisation. SOA (Service Oriented Architecture), OIO-standarder og it-arkitektur/ -udvikling Accenture har udviklet en række standardværktøjer, der adresserer en række kritiske SOA udfordringer, som: - Evaluering af eksisterende SOA-muligheder og deres betydning for organisationen
- Fastlæggelse og prioritering af SOA-muligheder
- Implementering af SOA i eksisterende infrastruktur
- Udvikling af et præcist og effektivt service-lag
I Danmark står Accenture for implementeringen et af den Offentlige Infostrukturbase, der er base for alle de offentlige xml-skemaer og web-services, der bl.a. skal bruges til E-ordre. Den internationale analyseorganisation IDC vurderer, at Accenture er den førende globale systemintegrator. Hvad angår arbejdet med OIO-standarder er fundamentet for at skabe sammenhæng i den offentlige sektor uden at skulle harmonisere alle de offentlige systemer. Accenture deltager i arbejdet med OIO-standarder, og har været med siden etableringen af den Offentlige Infostrukturbase. Accenture har en unik indsigt i OIO-XML og web-services, og kan på den baggrund hjælpe med at udfærdige en strategi for at opfylde kravene til OIO-XML samt sikre, at it-systemerne er forberedt på øget dataudveksling i den offentlige sektor. Forretningssystemer Accenture leverer verden over forretningssystemer på alle de store platforme; SAP, Oracle og Microsoft. I Danmark leverer Accenture bl.a. økonomisystem til Københavns Kommune.  Kontakt partner john.nikolajsen@accenture.com for yderligere information om Den offentlige sektor i Danmark
Links
- Accentures globale Health & Publice Service-side
- Outsourcing in Government: Pathways to Value
- 2009 Leadership in Customer Service: Creating Shared Responsibility for Better Outcomes Rapporten afdækker befolkningerne i 21 landes holdning til serviceniveauet i den offentlige sektor. Gennem inddragelse skal borgerne medvirke til at prioritere og udforme fremtidens offentlige serviceydelser, så de i højere grad imødekommer borgernes specifikke behov. Download rapporten her.
Case studies
Til Top
|