 Kommuner, amter og
statslige organisationer har fået en god anledning til at kigge deres
organisation og arbejdsgange efter i sømmene, nu hvor rammeaftalen om et
fællesoffentligt sags- og dokumenthåndteringssystem er på plads
Accenture blev i dag udvalgt som en af de tre leverandører, som skal stå
for et vigtigt skridt i retning af fremtidens digitale forvaltning i den danske
offentlige sektor. FESD – eller ”det Fælles offentlige Elektroniske Salgs- og
Dokumenthåndterings projektet” skal gøre det muligt for alle kommunale,
amtslige og statslige organisationer at forbedre og effektivisere arbejdsgange
samt at kommunikere bedre elektronisk med borgere, virksomheder og hinanden.
Accenture har arbejdet sammen med Traen Informationssystemer og Rambøll
Informatik om et fælles tilbud, som FESD-komiteen* har valgt. Den tilbudte
IT-løsning er baseret på Acadre CM, som er udviklet af Traen
Informationssystemer.
Bedre at købe nu fremfor at
vente FESD-udvælgelsen falder sammen med strukturkommissionens
overvejelser om den fremtidige organisering af opgaver i det offentlige. Bl.a.
har der været mange spekulationer om, hvorvidt kommunesammenlægninger vil
påvirke eller udsætte indførelsen af FESD.
Adm. direktør Jakob H. Kraglund, Accenture, mener ikke, at der er nogen
grund til at udskyde beslutningen om at anvende den netop indgåede aftale, så
fordelene ved den digitale forvaltning bliver yderligere forsinket.
”I de fleste tilfælde har man en god fornemmelse af, hvilke nye
samarbejdspartnere man kan få ved en sammenlægning af f.eks. flere kommuner.
Ved allerede nu at gå i samarbejde om en fælles løsning baseret på FESD-aftalen
kan gevinsterne blive større og høstes tidligere,” forklarer Jakob H. Kraglund.
”Skulle sammenlægningen ende med at blive anderledes end forventet, er
investeringen ikke spildt. I så fald kan gennemgangen og forbedringen af
arbejdsgange hjælpe til at sikre en mere effektiv sammenlægning med de nye
partnere. Og skulle det endelig være sådan, at nabokommunen har et andet
FESD-baseret system end ens eget, kan de jo kommunikere med hinanden takket
være de fælles standarder, der er defineret i FESD,” fortsætter Jakob H.
Kraglund.
FESD skal bruges til at tænke i mere effektive
organisationer Accenture går efter at indgå aftale med en stor
del af de offentlige organisationer, som vil indføre FESD i den kommende tid.
For Accenture er FESD imidlertid meget mere end blot et nyt IT-system:
”FESD giver den danske offentlige sektor en oplagt lejlighed til at
sikre, at arbejdsgangene og kommunikationen med borgere, virksomheder og andre
offentlige myndigheder fungerer optimalt,” understreger Jakob H. Kraglund.
”Vi tør godt love, at der vil være mange effektiviseringer og besparelser
at hente, hvis tingene gribes rigtigt an. Når der nu alligevel skal ændres på
struktur og IT-løsninger, bør man samtidig overveje, hvordan de enkelte opgaver
løses bedst og billigst. Herunder, om dette i nogle tilfælde indebærer at lade
private partnere varetage opgaverne,” fortsætter Accenture Danmarks adm.
direktør.
Meget brugervenligt system Accenture har lagt
stor vægt på, at tilbyde et system, som er både brugervenligt og fleksibelt.
Erfaringer fra testinstallationer viser således, at brugere typisk kan anvende
systemet allerede efter meget kort tids oplæring.
Accentures system og løsningsforslag arbejder med brug af ”skabeloner”,
der indeholder ”best practice” for, hvordan bestemte opgaver løses på den
bedste og mest effektive måde. Dette muliggør, at løsningen kan etableres
forholdsvis hurtigt og billigt, og at man kan gøre størst mulig nytte af
tidligere indhøstede erfaringer.
”Jo mere organisationer af samme type – f.eks. flere kommuner – kan være
fælles om ”best practices” i form af strukturer, roller, arbejdsmetoder osv.,
desto større samarbejdsfordele og gevinster kan realiseres,” siger Jakob H.
Kraglund.
Systemet opfylder allerede nu en meget stor del af de standarder, der
indgår i FESD-projektet. Med andre ord er der tale om et modent system, der er
lavet rigtigt fra starten – og som ikke skal ændres markant undervejs.
Yderligere information hos: Pressekontakt Leif Bomberg,
Burson-Marsteller, tlf: 33 32 78 78, email:
leif_bomberg@dk.bm.com Adm. direktør Jakob H. Kraglund, Accenture, tlf: 72 28 80 00, email
jakob.h.kraglund@accenture.com Om Accenture Accenture er
en global virksomhed inden for management konsulenttjenester, teknologi
services og outsourcing. Via innovative løsninger hjælper Accenture sine kunder
med at blive højtydende virksomheder og myndigheder. Med sit dybe
branchekundskab og ekspertise i forretningsprocesser, brede globale ressourcer
og dokumenterede erfaring kan Accenture mobilisere de rigtige mennesker,
kompetencer og teknologier, som er nødvendige for, at kunderne kan forbedre
deres ydeevne.. Accenture har over 86.000 medarbejdere i 48 lande, som
genererede en omsætning på 11,8 milliarder USD i regnskabsåret, der sluttede
den 31. august 2003. Besøg os gerne på websiderne
www.accenture.com/denmark eller
www.accenture.dk *Om FESDFESD bedømmelseskomiteen har bestået af repræsentanter for
Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Videnskabsministeriet, SKI,
Den Digitale Taskforce, Statens Arkiver og Økonomiministeriet. Til Top |