 Wärtsilä ønsker at
koncentrere sig om sin kerneforretning fremfor at bruge egne kræfter på
it-udvikling og it-drift
En af verdens store virksomheder inden for skibsmotorer og energiværker,
finske Wärtsilä, har besluttet at lægge sin it-drift ud af huset – nærmere
bestemt til Accenture og HP, der fremover skal servicere 8.200 Wärtsilä
medarbejdere i 50 lande verden over.
Accenture skal levere applikationsservices til Wärtsiläs store
SAP-system, som Accenture også har været dybt involveret i under design og
opbygning. Supporten vil ske gennem Accentures globale netværk af
leverancecentre, herunder også Accentures store software udviklingscenter i
Indien.
HP skal tilsvarende stå for Wärtsiläs it-infrastruktur, der forbinder 101
kontorer verden over. Desuden skal HP levere onsite support til 8.200 af den
finske koncerns it-brugere. Som led i den 10-årige aftale flyttes 70
medarbejdere fra Wärtsiläs it-afdeling til HP.
”Kontrakten vil gøre det muligt for Wärtsilä at koncentrere sig om sin
kerneforretning. Nu får de én global og professionel serviceproces, der bygger
på i fællesskab aftalte mål,” forklarer Frank Korsström, der er partner hos
Accenture i Finland.
”Accenture vil hjælpe Wärtsilä med at sænke it-omkostningerne, men også
med at få bedre service og driftssikkerhed. Desuden er det en del af aftalen,
at der skal udvikles nye it-systemer, der forbedrer Wärtsilä-koncernens drift
gennem nye tilbud og bedre kundeservices,” fortsætter Frank Korsström.
Også i Danmark har Accenture stor succes med outsourcing. Blandt de mest
kendte er outsourcing kontrakter med Dansk Apotekerforening, transportkoncernen
DSV og Københavns Kommune.
Yderligere information: Marketing &
Communications Manager Claus Wilkki Accenture tlf: 7228
8000 email: claus.wilkki@accenture.com Om Accenture Accenture er
en global virksomhed inden for management konsulent tjenester, teknologi
services og outsourcing. Via innovative løsninger hjælper Accenture sine kunder
med at blive højtydende virksomheder og myndigheder. Med sit dybe
branchekundskab og ekspertise i forretningsprocesser, brede globale ressourcer
og dokumenterede erfaring kan Accenture mobilisere de rigtige mennesker,
kompetencer og teknologier, som er nødvendige for, at kunderne kan forbedre
deres ydeevne.. Accenture har omkring 95.000 medarbejdere i 48 lande, som
genererede en omsætning på 11,8 milliarder USD i regnskabsåret, der sluttede
den 31. august 2003. Besøg os gerne på websiderne www.accenture.com/denmark
eller www.accenture.dk Om Wärtsilä Wärtsilä er
”The Ship Power Supplier” til værfter, redere og operatører af skibsfartøjer og
offshore installationer. Som den eneste har Wärtsilä en global
serviceorganisation, der kan tage sig af kundernes skibsmotorer i hele deres
livscyklus. Wärtsilä er desuden en førende leverandør af energiværker, drift og
services. I 2003 havde Wärtsilä en omsætning på 2,4 milliarder Euro og 12.000
ansatte. Læs mere på www.wartsila.com. Til Top |