Accenture har overhalet IBM i international analyse af verdens ti største system-integratorer. Dejlig anerkendelse, der afspejler vores store satsning på fremtidens Service Orienterede Arkitektur, siger Accentures danske chef for teknologi i Norden Det store internationale analysebureau IDC har placeret Accenture på førstepladsen som verdens bedste til it system-integration. Dermed overhaler Accenture for første gang IBM, som ellers har haft fast abonnement på topplaceringen, siden IDC i slutningen af 90'erne begyndte at lave en hitliste over de 10 bedste system-integratorer på markedet. IDC begrunder tronskiftet med, at Accenture har satset stærkt på at blive markedets førende i fremtidens Service Orienterede Arkitektur (SOA). Ifølge IDC er et stigende antal it-kunder verden over begyndt at investere i netop SOA i forbedringer af deres it-infrastruktur og i applikations-services. Den netop udsendte "IDC Worldwide and U.S. Systems Integration 2005 Vendor Shares: Top 10 Vendors for 2005" analyse bygger på de store konsulenthuses omsætning fra system-integration i 2005. I den periode voksede Accentures omsætning inden for dette område alene med otte procent, hvilket er pænt over markedsgennemsnittet. "IDC's vurdering er en dejlig anerkendelse for os, fordi vi på verdensplan har investeret over 2,5 mia. kroner i at blive markedets bedste til SOA," siger partner Philip Wiig, der er leder af Accentures nye pannordiske organisation for teknologi- og systemintegration. "Systemintegration og SOA er kraftigt voksende område for Accenture i Danmark og Norden, og en del af vækst skyldes applikationsfornyelse. Vi forventer bestemt, at SOA bliver vigtigt i de kommende år," fortsætter Philip Wiig. Med en omsætning i 2005 på system-integration vurderet til 34,7 mia. kroner (6,31 mia. USD) overhalede Accenture ifølge IDC's analyse i 2005 for første gang IBM Global Services. Stigningen i Accentures omsætning i system-integration kommer især fra det amerikanske marked og fra Europa (EMEA). Væksten var i 2005 på hele otte procent. Samtidig mener IDC, at IBM har haft problemer med sin projekt-baserede serviceforretning i en række lande. Og IBM har ligget under pres fra den stigende outsourcing til fremmede lande – også kaldet "offshoring" – der er et andet stærkt forretningsben for bl.a. Accenture. Yderligere information: Kommunikationschef Claus Wilkki. Mobil 25 28 80 94 Om Accenture Accenture er en global virksomhed med speciale inden for konsulentydelser, teknologi og outsourcing. Vi leverer den nytænkning, som hjælper vores offentlige og private kunder med at yde sit optimale – vi kalder det High Performance Business. Med et indgående branchekendskab og ekspertise i forretningsprocesser, brede globale ressourcer og dokumenteret erfaring kan Accenture mobilisere de rette mennesker, kompetencer og teknologier, der hjælper kunderne med at forbedre deres præstationer. Med mere end 140.000 medarbejdere fordelt på 48 lande genererede Accenture en omsætning på ca. 100 mia. kr. i det regnskabsår, der blev afsluttet pr. 31. august 2006. |