Virksomheder, der tilbyder interessant arbejde, regelmæssige anerkendelser og belønninger og gode muligheder for hurtigt avancement, er de mest populære mål for jobsøgende i dag. Imagefremmende programmer som, at virksomheden er en god medborger eller tilbyder en bred vifte af muligheder, betyder langt mindre end de traditionelle værdier – penge og karriere. Det viser en analyse, som den internationale it-konsulentvirksomhed Accenture har foretaget blandt 4.100 jobansøgere i Europa, Nord- og Sydamerika og i Asien. Analysen omfatter både ansøgere til begynderjobs og til højere rangerende stillinger. At jobbet er udfordrende og interessant er langt det vigtigste, som ansøgere kigger efter hos nye arbejdsgivere. Næsten lige så vigtige er økonomisk anerkendelse og belønning for anstrengelserne. Til gengæld har populære initiativer som godt medborgerskab - Corporate Citizenship (CC) eller Corporate Social Responsibility (CSR) - lille betydning for valget af ny arbejdsgiver. "Dagens jobsøger er generelt meget velorienteret. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren har en klar profil, som jobsøgeren kan spejle sig i. Virksomheder, der vil rekruttere de bedste hoveder, må arbejde systematisk og struktureret med at formidle viden om, hvad den kan tilbyde i form af lønpakke, karrieremuligheder og udfordringer," forklarer Susanne B. Mortensen, rekrutteringsansvarlig hos Accenture i Danmark. En anden interessant konklusion fra Accentures analyse er, at der ikke er store forskelle på jobansøgernes prioriteringer i de 21 lande, analysen omfatter. Krav og forventninger er stort set de samme overalt. Toppen af Accentures hitliste for jobforventninger ser således ud: 1. Interessant og udfordrende job 60 pct. 2. Anerkendelse og belønning 58 pct. 3. Gode karrieremuligheder 44 pct.
Mindre vigtige kriterier er: 4. Veletableret arbejdsgiver med fremtid i 42 pct. 5. Arbejdsgiver med fokus på ansatte 42 pct. 6. Fleksible arbejdsbetingelser 41 pct. 7. Innovativ arbejdsgiver 33 pct.
For mange vil det være overraskende, at andre arbejdsgiver-kvaliteter er så lavt rangerende, som 8. Arbejdsgiver til at snakke med 27 pct. 9. Team-baseret arbejdsplads 27 pct. 10. Global virksomhed 26 pct. 11. Tilbyder mange forskellige jobs 26 pct. 12. Klog og smart virksomhed 21 pct. 13. Samarbejdende miljø 17 pct. 14. Arbejdsgiver satser på CSR og CC 16 pct. 15. Forskelligartet arbejdsstyrke 16 pct. Yderligere information: Kommunikationschef Claus Wilkki. Mobil 25 28 80 94 Om Accenture Accenture er en global virksomhed med speciale inden for konsulentydelser, teknologi og outsourcing. Vi leverer den nytænkning, som hjælper vores kunder med at yde deres optimale – vi kalder det High Performance Business. Med et indgående branchekendskab og ekspertise i forretningsprocesser, brede globale ressourcer og en dokumenteret erfaring kan Accenture mobilisere de rette mennesker, kompetencer og teknologier, der hjælper kunderne med at forbedre deres præstationer. Med mere end 133.000 medarbejdere fordelt på 48 lande genererede Accenture en omsætning på 15,55 milliarder USD i det regnskabsår, der blev afsluttet pr. 31. august 2005.
Til Top |