Industrialisering er det nye nøgleord i finansverdenen: Mere enkle processer, øget differentiering og bedre eksekvering af bankdriften kan på samme tid spare penge og øge indtægter Banker verden over henter i stigende grad inspiration fra produktionsindustrien, når de vil opnå højere vækst og skære ned i omkostningerne. Det viser en ny international analyse fra konsulentfirmaet Accenture. Topfolk fra 107 af verdens store banker deltog i Accentures undersøgelse. Når bankerne adopterer industriens succesrige teknikker, kan de skabe mere enkle interne strukturer og på samme tid øge deres differentiering i markedet. En fremgangsmåde, som Accenture har døbt "industrialisering." I industrien har man i mange år benyttet standardiserede driftsplatforme til at holde udgifter og kompleksiteten nede – mens man på samme tid tilføjer produktkomponenter, som kan skræddersys til behovene hos de forskellige kundemålgrupper. I bankverdenen har man derimod kæmpet med stadig højere udgifter og manglende effektivitet, der skyldes stadig mere komplekse strukturer, når banker udvikler nye tilbud og salgskanaler. En tredje konsekvens af denne udvikling har været, at bankerne sjældent har kunnet tilbyde skræddersyede løsninger til deres kunder. Store forventninger til bankers industrialisering Accentures nye analyse viser, at bankverdenen har store forventninger til resultatet af industrialiseringen af sektoren. Således svarer 51 pct. af de adspurgte banktopfolk fra Europa, Nordamerika og Asien, at de forventer øgede indtægter på mindst 10 pct. fra tiltag, der skal forbedre deres differentiering i forhold til konkurrenterne. Og 32 pct. forventer omkostningsbesparelser på 10 pct. eller mere, når de gør deres interne processer mere enkle. "Bankverdenen har været igennem en stille revolution, og en del af de store internationale banker er allerede i fuld gang med at indføre erfaringerne fra industrien. Tidligere måtte bankerne typisk vælge mellem enten besparelser eller øgede indtægter. Ved at benytte principperne i industrialisering kan de opnå både og," forklarer partner Bent Dalager, Accenture Danmark. På verdensplan arbejder Accenture sammen med over 50 større banker omkring industrialisering af deres organisationer og processer. Industrialiseringen er godt på vej Mange af de adspurgte banker oplyser, at de allerede har industrialiserings-initiativer i gang, og at de forventer store resultater fra dem. Således angiver hele 94 pct. af bankerne, at de har investeret i at skabe en større differentiering, mens 92 pct. rapporterer om tiltag til forbedring af eksekvering og implementering – og 87 pct. om projekter med mere simple processer som mål. 88 pct. af respondenterne siger, at eksekvering og implementering er meget vigtig eller vigtig. Noget lavere er procenten, når det gælder differentiering (74 pct.) og simplificering (65 pct.). Når bankerne bliver spurgt om, hvordan de vil fordele deres investeringer på de tre elementer i industrialiseringen, bliver resultatet et gennemsnit på 38 pct. til udførelse, 33 pct. til differentiering og 29 pct. til simplificering. Simplificeringen foregår i øvrigt på flere niveauer i bankerne: - 91 pct. skærer i deres processers kompleksitet
- 81 pct. gør deres it-systemer mindre komplekse
- 74 pct. rationaliserer deres tilbud og tjenester
- 74 pct. centraliserer deres drift
Når banker i fremtiden vil differentiere sig bedre fra konkurrenterne, foregår det således: - 95 pct. vil øge deres salgsfolks effektivitet
- 90 pct. vil forbedre segmentering af deres kunder og viden om dem
- 85 pct. vil skabe nye produkter og øge udgifter til research og udvikling
- 84 pct. vil samle produkter og skabe skræddersyede løsninger til bestemte kundegrupper
Endelig viser Accentures analyse, at bankerne har forstået betydningen af en god implementering og eksekvering: - 91 pct. mener, at operativ risk management er det vigtigste
- 86 pct. siger, at det er, at virksomhedens kultur er modtagelig for forandringer
- 82 pct. mener, det er intern lederudvikling
- 78 pct. mener, at det er at udvikle en proaktiv "vi kan" kultur i organisationen
I øvrigt viser Accentures analyse, at bankernes industrialisering har en høj stjerne på lederetagerne. 33 pct. af de adspurgte oplyser således, at simplificerings-initiativerne drives af topledelsen, mens 44 pct. siger, at de styres på funktionschef niveau. Yderligere information: Kommunikationschef Claus Wilkki. Mobil 25 28 80 94 Til Top |