Pressemeddelelse, den 13. oktober 2003
Accenture bliver SAPs største udviklingspartner inden for
finansielle services på globalt plan. Den globale alliance får også betydning
for det danske marked, hvor SAP og Accenture i forvejen arbejder tæt
sammen
Accenture og SAP AG har indgået en samarbejdsaftale om at udvikle og
levere software og it-services til banker og forsikringsselskaber. De to
virksomheder vil i fællesskab tilbyde finanskunder et bredt udvalg af
it-produkter og -tjenester, der bl.a. omfatter standardløsninger, skræddersyede
løsninger samt Business Process Outsourcing (BPO).
Aftalen bringer to af markedets førende it-udbydere sammen i en fælles
satsning på den finansielle sektor. Accenture bidrager med sin store erfaring
fra finansverdenen og opbygning af skræddersyede systemer til kunderne, mens
SAP kommer med sine overordnede softwarekompetencer, herunder
industri-specifikke løsninger til bank og forsikring.
Den nye aftale mellem SAP og Accenture er global, men får også
indflydelse på det danske marked, hvor de to virksomheder i forvejen er tætte
samarbejdspartnere:
"Finanssektoren er vigtig for SAP. Derfor har vi store forventninger til
et intensiveret samarbejde med Accenture," udtaler alliancedirektør Birgit
Grøsfjeld, SAP Danmark A/S. "Samarbejdet med en global partner som eksempelvis
Accenture skaber et bredere udbud af løsninger, større fleksibilitet i
implementeringerne og lavere risiko for kunderne."
Fra starten bidrager Accenture og SAP til samarbejdet med deres
eksisterende bank- og forsikringsløsninger, der bl.a. dækker vigtige
forretningsområder som skadeshåndtering, risk management og systemer til
centrale bankfunktioner. De to samarbejdspartnere vil også sælge og
implementere SAPs ERP-løsninger til styring af forretningsprocesser som finans
og personaleadministration (HCM).
"Vi bliver et stærkt makkerpar, som kombinerer markedets bedste
softwareløsninger med en dyb brancheforståelse og sikker erfaring med
implementering og drift. Denne kombination kan hjælpe banker og
forsikringsselskabet med løbende at opnå de resultater og forbedringer, som er
en forudsætning for at være en "high performance" virksomhed," forklarer
partner Morten B. Steiner, Accenture Danmark.
SAP–aftalen kommer samtidig med, at Accenture planlægger at markedsføre
nye outsourcing modeller til den danske finanssektor. Ikke alene
it-outsourcing, som det kendes i dag, men også outsourcing af andre
forretningsområder. Det, Accenture betegner som Business Process Outsourcing.
Som led i aftalen bliver Accenture nu SAPs største udviklingspartner
inden for finansielle services. Omkring 800 personer vil blive samlet i fælles
teams, der med udgangspunkt i USA, Spanien og Tyskland skal integrere og
videreudvikle Accentures og SAPs løsninger til bank og forsikring, så de kan
tilpasses optimalt til lokale markeders særlige krav og behov.
Integrationen vil blive gennemført ved hjælp af SAPs integrations– og
applikationsplatform NetWeaver, der sikrer lavere omkostninger til
implementering og en hurtigere Return On Investment for kunderne.
SAP og Accenture vil sammensætte salgs– og support teams med personale
fra begge virksomheder, som skal markedsføre it–løsningerne til den finansielle
sektor. Desuden vil SAP trække på Accentures store brancheerfaring, når SAP
udbygger sine uddannelsescentre med tilbud til kunder fra banker og
forsikringsselskaber.
Accenture bliver globalt set en prioriteret integrationspartner for SAPs
løsninger til finanssektoren. Accenture og SAP vil dog bibeholde deres
eksisterende relationer til andre samarbejdspartnere inden for services til
bank– og forsikringsverdenen.
For yderligere kontakt: SAP Danmark A/S Kommunikationschef Jeannette
Forsberg Fejerskov, telefon 3913 3225 eller email:
jeannette.fejerskov@sap.com Accenture Danmark Pressekontakt Leif Bomberg,
Burson-Marsteller, telefon 3332 7878 eller mobil 4068 6128, email:
leif_bomberg@dk.bm.com Om Accenture Accenture er
en global virksokhed inden for management consulting, it-services og
outsourcing. Ved at levere innovative løsninger hjælper Accenture sine kunder
med at blive "high performance virksomheder og myndigheder. Med sit dybe
branchekendskab, brede globale ressourcer og dokumenterede erfaringer kan
Accenture hurtigt mobilisere de rette mennesker, kompetencer og teknologier til
at hjælpe kunderne med at forbedre deres forretning og præstationer. Med mere
end 80.000 medarbejdere i 47 lande genererede Accenture en omsætning på 11,4
mia. USD i regnskabsåret, der sluttede den 31. august 2002. Besøg gerne vores
hjemmeside på www.accenture.dk eller
www.accenture.com/denmark Om SAP SAP® er verdens
førende udbyder af softwarebaserede forretningsløsninger – med over 19.300
kunder og mere end 60.100 installationer i over 120 lande. Ved hjælp af
totalløsningen mySAP™ Business Suite (tidligere mySAP.com) kan virksomheder
verden over forbedre deres forhold til kunder og partnere, strømline deres
organisationer og forretningsgange samt opnå væsentligt højere effektivitet i
deres leveringskæder. SAP Danmark A/S, der er et af i alt 50
datterselskaber verden over, har i dag ca. 200 medarbejdere, der bringer SAPs
løsninger ud til den private og offentlige sektor — i tæt samarbejde med
førende konsulenthuse og hardwareleverandører. Få yderligere informationer
på www.sap.com eller www.sap.com/denmark Til Top |