NEW YORK, 6. juli 2009 – Størstedelen (85%) af verdens virksomhedsledere siger, at de har brug for at give deres tilgang til risikostyring en grundig gennemgang, hvis lektien fra finanskrisen skal anvendes til at forbedre de regnskabsmæssige resultater, viser resultatet af en undersøgelse, der er udarbejdet af Accenture og som frigives i dag. Accentures globale undersøgelse af risikostyring 2009, der er baseret på en undersøgelse blandt 260 økonomidirektører og andre ledere med ansvar for risikostyring i store virksomheder i 21 lande, viser også, at 40% af svarpersonerne udtaler, at deres virksomheder allerede har øget eller vil øge deres investeringer i mere vidtstrakte kompetencer inden risikostyring inden for de næste seks måneder. Næsten en tredjedel (31%) af svarpersonerne udtaler også, at deres virksomheder i øjeblikket overvejer at øge deres fremtidige investeringer i kompetencer inden for risikostyring. Accentures analyse viser også mangel på integrering af nuværende risiko- og resultatstyringsprocesser. Hvor næsten halvdelen af svarpersonerne udtaler, at deres virksomheds risikostyringsfunktion i stort omfang er implementeret i den strategiske planlægning (48%) eller i beslutninger om investeringer og frasalg (45%), har kun 27% udtalt, at risikostyringsfunktionen i vid udstrækning er en del af målsætningen og resultatstyring. "Virksomhedsledere kunne forbedre deres organisationers resultat og positionere deres virksomheder til et begyndende økonomisk konjunkturopsving ved at afstemme og kæde risiko- og resultatstyring sammen til at hjælpe med i beslutningsprocessen og øge aktionærernes afkast,” udtaler Dan London, leder af Accentures Finance & Performance Management praksis. “At være effektiv omkring dette indebærer også, at virksomhederne er nødt til at integrere deres kompetencer inden for risikostyring i hele virksomheden." Undersøgelsens svarpersoner identificerede ydermere et antal fælles problemer med deres risikostyringsfunktioner, herunder: - Ineffektiv integrering af risiko, afkast og kapitalposter i beslutningsprocessen (identificeret af 85% af svarpersonerne);
- Manglende justering mellem selskabets strategier og risikovillighed (85%);
- Utilstrækkelig risikokultur i hele virksomheden (82%);
- Utilstrækkelig tilgængelighed til data vedrørende risiko, økonomi og virksomheden (80%);
- Manglende integration og aggregering på tværs af alle typer risici (78%); og
- Dobbelttydig risikoansvar mellem virksomhed og forretningsenheder (78%).
Derudover identificerede virksomhedsledere fordele, som de forventer som resultat af at adressere deres virksomheders mangler, når det drejer sig om risikostyring. Hvor fx næsten tre fjerdedele (72%) af svarpersonerne siger, at deres virksomheders risikostyringsfunktion har stor indvirkning på deres evne til at imødekomme reguleringer, siger næsten to tredjedele (61%) det samme om indvirkningen på selskabets evne til at fastholde rentabiliteten; og 58% siger, at risikostyring har en stor indvirkning på selskabets evne til at styre likviditeten. Endvidere viser undersøgelsen, at en bredere og bedre integreret kompetence inden for risikostyring kan have mange forskellige indvirkninger på virksomheder, herunder deres evne til at opnå konkurrencemæssige fordele (anført af 53% af svarpersonerne), deres ry i offentligheden og medierne (53%); kreditvurderingsbureauers bedømmelser (53%), virksomhedernes evne til at opnå rentabel vækst (53%), deres evne til at sikre positive kommentarer fra analytikere (50%) samt deres evne til at reducere finansieringsomkostningerne (47%). "Den nuværende finanskrise er den ultimative stresstest for en virksomheds risikostyringsfunktion, og de ting, virksomhederne har lært af finanskrisen, kan være med til at genoprette tilliden og skabe en stærkere, bedre, integreret og justeret platform til at forbedre performance på en række forretningsvilkår,” udtaler London. “Førende virksomheder erkender, at et udvidet og integreret risikostyringsprogram understøttet af teknologi, som gør det muligt for ledelsen at overvåge risikorelaterede faktorer på tværs af virksomheden, ikke kun er et beskyttende værktøj, men også et værktøj som kan give virksomhederne et konkurrenceforspring i en verden, der er i konstant forandring." Undersøgelsen viser endvidere, at virksomhederne forventer nye risikorelaterede udfordringer som resultat af de nuværende økonomiske betingelser, herunder mere stringente reguleringer og stigende omkostninger i forbindelse med øget kompleksitet inden for risikoområdet. For eksempel svarede 41% af personerne i undersøgelsen, at deres omkostninger til risikostyring er steget med mindst 25% i de seneste tre år, herunder meldte 14% om en stigning på 50% på disse omkostninger. På spørgsmålet, hvor de blev bedt om at identificere de største udfordringer de står over for de næste to år, hvor de skal udvikle stærkere kompetencer inden for risikostyring, pegede svarpersonerne på følgende: Vanskeligheder med at justere den overordnede forretningsstrategi (identificeret af 93% af svarpersonerne); behov for mere effektivt samarbejde mellem forretningsenheder (89%); behov for større integration i virksomhedens processer og kultur (89%); samt utilstrækkelige ressourcer og talenter (88%). Om undersøgelsen Accenture gennemførte undersøgelsen blandt 260 økonomidirektører samt andre erhvervsledere, der er involveret i risikostyring i store virksomheder i 21 lande i Afrika, Asien og Stillehavsområdet, Europa samt Nord- og Sydamerika. Formålet med undersøgelsen, som blev gennemført via internettet fra november 2008 til februar 2009, var at få en forståelse af de udfordringer, som virksomheder står over for med hensyn til deres virksomheds kompetencer inden for risikostyring samt de tiltag, værktøjer og strukturer, der hjælper nogen virksomheder til at blive mere succesfulde end andre. Accenture Accenture er en global virksomhed med specialer inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Med indgående branchekendskab og ekspertise i forretningsprocesser, globale ressourcer og dokumenteret erfaring kan Accenture mobilisere de rette mennesker, kompetencer og teknologier, der hjælper kunderne med at forbedre deres præstationer. Med omkring 177.000 medarbejdere fordelt på 120 lande genererede Accenture en omsætning på 23,39 mia. USD. i det regnskabsår, der blev afsluttet pr. 31. august 2008. Læs mere på Accentures hjemmeside www.accenture.com. For uddybende kommentarer kontakt Claus Wilkki kommunikationschef Accenture Danmark Tlf.: 2528 8094 To Top
|